Om Miracle A/S
Solen skinner på den fynske gårdsplads. Der er
bindingsværk og ægte landlig idyl med alt hvad den kan trække af
fuglefløjt og en liflig duft af nyåbnet hjemmebrygget øl.
Miracles to bagmænd, direktør, Lasse Christensen og IT branchens
enfant terrible, administerende direktør, Mogens Nørgaard,
fortæller om, hvordan og hvorfor de startede Miracle A/S.
Det er som at være med i en reklame for marmelade fra Den Gamle
Fabrik.
De har kendt hinanden siden 7. klasse, og Lasse har altid haft en
drøm om at starte sin egen virksomhed.
I år 2000 - hvor alt der indeholdt en computerchip ellers skulle
være gået ned - ringede Lasse til Mogens og foreslog at de startede
en virksomhed sammen:
Mogens: Da Lasse ringede var jeg ved at hjælpe min ex-kones nye
mand med at lave et brændeskur. Det vil sige jeg stod og holdt en
meget stor og tyk pæl, mens han gravede. Så da Lasse ringede lagde
jeg bare den der pæl fra mig.
Lasse sagde dybest set til mig: "Jeg ved hvordan man skaffer penge
og holder bankerne glade. Og du må da have nogle kontakter indenfor
IT. Tilsammen må vi da kunne lave et firma?".
Til allersidst i samtalen som varede en times tid, hvor min ex.
kones mand så stadig stod og gravede, siger jeg de der nu-kendte
ord til Lasse: "Hvis vi laver det her, så synes jeg du skal være
administrerende direktør, for du er lidt mere seriøs, mens jeg er
mere kendt for at hoppe rundt og lave ballade". Og Lasse svarede:
"Hvor er jeg glad for at du selv foreslår det, Nørgaard". Og dér
sluttede samtalen.
Lasse: Jeg synes vi havde nået en passende alder og havde begået
alle de dumheder man kan gøre her i livet, og havde også fået lidt
indsigt i, hvordan man skal drive en virksomhed. Vi snakkede lidt
frem og tilbage for at se, hvad kan vi hver i sær kunne levere.
Mogens kan jo teknikken. Han havde denne her Premiumgruppe i Oracle
gennem lang tid og bygget den op med godt og vel 40 mennesker da de
sluttede.
Han havde en masse kontakter - ikke mindst til kunder. Og jeg
havde jo siddet som økonomidirektør i Svendborg og taget del i
bestyrelsesarbejdet og startet en fabrik i Spanien, så jeg synes
også jeg havde nogle ting at bidrage med til det at drive en
virksomhed sammen. Faktisk blev vi enige om under denne første
samtale, at vi skulle starte en virksomhed.
I Oracle havde Mogens ansvar for en række konferencer som blev
afholdt på Lalandia. Hér fik han sneget Lasse med, under påskud af
at han var en potentiel kunde, og så gik de to gamle venner ellers
igang med at rekruttere medarbejdere til det nye firma:
Lasse: Jeg kan huske at vi holdt konspiratoriske møder om natten
med en række udvalgte folk som vi kunne tænke os at ansætte. Det
var lidt af en oplevelse at sidde der klokken 3-4 stykker om
morgenen og diskutere strategi, og hvordan vi ville være anderledes
end andre IT virksomheder.
De folk vi kaldte ind til nattemøder var fagligt dygtige folk, og
folk som var dedikeret til at hjælpe kunder. Det er de to ting vi
går efter. Folk der gider stå op og lave noget for kunderne og
synes det er sjovt at hjælpe kunder, og som selvfølgelig har den
faglige indsigt der skal til for at kunne gøre det.
Mogens: Vi gik efter folk der havde det dér drive til, selv at
holde sig a jour. Vi har aldrig tænkt i sådan noget med
mellemledere og projektledere og HR afdeling og alt muligt andet.
Lad os få nogle gutter ind og keep it simple. Sådan kørte jeg
Premium Services. Selvom det lyder enkelt så blev der lagt en masse
arbejde i at finde ud af, hvordan Miracle skulle organiseres:
Lasse: Vi havde selvfølgelig lavet alle de her flotte
strategipapirer og SWOT analyser, budget og kundelister og en ide
om, hvordan vi ville drive virksomheden. Det skal man jo dels af
hensyn til de medarbejdere man gerne vil ansætte, og dels af hensyn
til financieringen. Medarbejderne skal jo have en fornemmelse af at
de har tænkt det igennem og ikke bare har drukket af natpotten. Og
når man skal ud og have financieret sådan en butik, ja så skal de
venlige mennesker der skal låne penge til sådan en virksomhed jo
også have en fornemmelse af, at der er vægt bag og folk har tænkt
tingene igennem. Mogens: Vi lagde rigtigt gode planer som vi også
selv troede på. Planer om lige præcis det, vi aldrig har gjort. Og
det vi laver idag, er lige præcis det vi ikke planlagde. Men sådan
er det med businessplaner - man bliver klogere...
Garage-pionerer
Ligesom med meget andet i Miracle, var det troværdighed og et godt
netværk, der sikrede virksomheden den nødvendige startkapital. I
Danske Bank Svendborg, sad en medarbejder der kendte Lasse. Selvom
han fik afslag fra øverste myndighed i banken, besluttede han at
tage en chance og hjælpe Miracle igang. Det blev en beslutning han
næppe har fortrudt. For mens IT markedet generelt var for
nedadgående kom Miracle ud af sin første levemåned, med et pænt
overskud på 250.000 kroner. Det er da også med en slet skjult
stolthed, når Lasse fortæller om, hvordan det hele startede med
otte ansatte og hovedkvarter i Mogens' garage:
Lasse: Med otte ansatte og X-antal biler satte vi os aggresivt ned
og ventede på opkald fra kunderne. Og der gik ikke lang tid før vi
fik et opkald fra et tysk firma - Mobilcom. Det blev vores første
kunde. De ville have Mogens ned til et møde, og Mogens gik ud og
startede bilen og kørte - formodentlig for stærkt. Jeg tror du var
dernede klokken halv fire om morgenen?
Mogens: Ja, det var fantastisk! Jeg var der i hvertfald i god tid,
så da mødet startede var jeg så dødtræt at jeg ikke kunne huske,
hvad jeg hed. ..
Det var ægte pioneer-ånd der drev - og driver - Miracle. Ingen af
de første otte medarbejdere i firmaet lod sig påvirke af de noget
besynderlige arbejdsforhold - i hvert fald ikke hvis man skal tro
de to nostalgiske direktører, der sidder overfor mig og misser mod
solen, mens minderne bliver skyllet ned med kolde øl fra Miracles
eget mikrobryggeri:
Mogens: Jeg kan ikke huske hvorfor vi egentlig kom på den tanke at
firmaet kunne ligge i min garage, men vi samlede de gutter der
skulle arbejde hos os, og så satte vi den istand og byggede en
glas-forstue, så det ikke trak så meget. En varm sommerdag, hvor
fire af Miracles medarbejdere sad og arbejdede i garagen, fik de
uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet, og det satte definitivt en
stopper for 6½ år i det utraditionelle hovedkvarter:
Mogens: En af gutterne, Michael Möller, havde sat en server derind
lige før han gik hjem dagen før, Han havde bare tændt den og var
gået og havde lukket døren. Der var 50 grader da de mødte næste
morgen, så de åbnede alle døre og vinduer, og satte sig til at
arbejde, de der fire nørder. De havde undladt at fodre de tre geder
jeg havde gående og henad 12-tiden var gedernes brægen, fordi de
var sultne, meget tydelig ifølge vidnerne. Så stiller de her geder
sig op af vinduet til garagen og begynder at gnave af malingen,
mens de bræger højt ind i rummet. Men gutterne arbejdede videre.
Det siger også noget om fokuseringen, de var sgu ligeglade. Det er
på dette tidspunkt der kommer uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet.
Hvilket er et sammenfald af uheldige omstændigheder.
Lasse: Jeg vil så sige, at lykkeligvis var det i den periode, hvor
Arbejdstilsynet var blevet pålagt af deres politiske herrer at
fokusere på stress, for det var det der var oppe i tiden. Så de var
sådanset ligeglade med indeklima, temperaturer og geder.
Mogens: Ja og glem ikke at der var ledninger trukket i en halv
meters højde tværs gennem lokalet, så folk kunne jo have slået sig
bevidstløse...
Filosofi
Efter seks og et halvt år, med hovedsæde i Mogens' garage,
flyttede Miracle til Borupvang i
Ballerups Silicon Valley. Gennem årene er firmaet vokset støt og
roligt med cirka ti nye medarbejdere om året, og har efterhånden
slået sig fast som en virksomhed med et helt specielt
image. Det er ikke mindst Mogens' engagement i den offentlige
debat, anderledes konferencer og et unikt netværk, der gør Miracle
til et sted, hvor de virkeligt seriøse nørder søger hen. Man mærker
hurtigt, at Miracle er en anderledes virksomhed - i hvert fald
anderledes end de fleste andre IT-virksomheder. Det er da heller
ikke gratis at være den nye dreng i klassen, hvis man samtidig ser
anderledes ud:
Lasse: Der er to store helte i Miracle: Simon Spies og John Wayne.
Spies hænger sammen med den måde vi vælger at markedsføre Miracle
på, ved personligt at træde i karaktér. Og John Wayne er jo den
enlige cowboy der rider derudaf og kæmper for alt godt her i verden
og rider hjem igen.
Mogens: Og han betaler også prisen, John Wayne, for at sige
sandheden og gøre det rigtige. Vi har eddermanemig også betalt
prisen engang imellem. Men vi har aldrig solgt ud.
Lasse: Nej aldrig! det er lykkedes os at komme igennem med en
kultur, fordi vi har baseret den på ting som vi selv synes er
rigtige, og så behøver vi jo ikke at bilde folk noget ind. Vi
prøver at påvirke virksomheden med den kultur vi selv synes er
rigtig. Men derfor er det så også 100% nødvendigt at man står fast
i en sag, og ikke lader sig friste af mammon, for så falder det
hele jo til gulvet. Hvis vi siger vi står bag en medarbejder i tykt
og tyndt, fordi vi forlanger de står bag firmaet i tykt og tyndt,
og der så kommer en medarbejder og siger; Jeg har det rigtigt skidt
så nu går jeg det næste halve år og kan ingenting. Så kan det jo
ikke nytte noget at vi siger ; Ud med dig! Det skal gælde begge
veje og er oprigtigt talt og ment, fordi vi kan lide hinanden som
mennesker.
Mogens giver mig tre eksempler på, hvor Miracle har stået bag
medarbejderne i modgangstider, hvor en anden virksomhed sikkert
ville have givet dem sparket, eller i hvert fald sat dem på plads.
To af historierne handler om medarbejdere med personlige problemer,
men den tredje er lidt mere spektakulær:
Mogens: En jysk medarbejder havde brugt en hel weekend på at redde
en back up for en kunde. Hvorefter kunden og back-up leverandøren
kom op at skændes om, hvem der skulle betale for hans arbejde. De
forlangte mere og mere detaljeret og fjollet dokumentation for,
hvad han havde brugt alle de timer på, for at redde dem på en
søndag, hvor han skulle have været til barnedåb.
Han ringer så til mig og siger: " Nu er jeg ved at blive ked af
det Mogens, for det bliver mere og mere papirarbejde jeg skal
lave". Og så ringede jeg og fyrede kunden. Jeg sagde til dem: " I
får aldrig mere nogen regninger fra os. Og heller ikke denne her
regning. Det problem er løst nu".
Ingen hemmeligheder for kunderne
Et motto i Miracle er, at selvom man er ekspert har man brug for
hjælp indimellem, og dermed er vejen gødet for, at medarbejderne
samarbejder og udvikler deres viden i fællesskab, fremfor at de
bekriger hinanden indbyrdes, for at gavne deres egen
karriere.
I Miracle er der da heller ingen titler, og konsulenterne er
dermed ligestillede. Kulturen i Miracle er gennemsyret af ekstrem
åbenhed. Der er ikke noget der er hemmeligt i Miracle, og
konsulenterne deler gladeligt deres viden med både hinanden, kunder
og konkurrenter.
Lasse: Det er mit indtryk, at der er mange IT virksomheder der gør
meget ud af at dele op, hvornår noget er internt, og hvornår der er
kunder med. Når der så er kunder med, er det ligesom altid lidt
farligt, så skal det altid være en kontrolleret og styret proces.
det har vi altid hoppet op og faldet ned på. Vi har altid blandet
det så meget vi overhovedet kunne komme til. Nogle gange har vi
haft kunder med til vores julefrokost, hvilket en del medarbejdere
har klaget over, for det synes de var utidig indblanding. Det kan
da også godt være vi skal lade være med det, men som princip har vi
aldrig haft de barrierer. Der er ikke noget der er hemmeligt på den
måde, at kunderne ikke kan få del i det.
Mogens: Vi har ikke skåret skarpt mellem den private sfære og
business sfæren på den måde.
Lasse: Det er jo heller ikke vores software, så vi er jo ikke
bange for at stille os op og fortælle, når der er dele af Oracles
software der er noget værre skrammel. Og det sker fra tid til
anden, ligesom for alle andre softwareleverandører. Det har vi da
delt med kunderne. Når der har været et eller andet vi har synes
var noget værre skrammel, og som aldrig kommer til at virke, så har
vi da fortalt gud og hvermand om det. Vi har aldrig prøvet at holde
kortene ind til kroppen. Vi har jo efterhånden en position i
markedet, så vi kan tillade os mere end andre måske kan. For vi har
været igennem de der kriser. Vi har fået de tæsk vi skal have.
Kunden forventer egentlig også at vi er rådgivere og at vi siger
sandheden. Så vi siger oprigtigt talt hvad vi mener, uden at tænke
på om det betyder noget for vores salg til den kunde
efterfølgende.
Foholdet til kunderne styrkes yderligere ved, at Miracle afholder
en række arrangementer og konferencer i løbet af året. Ikke mindst
konferencerne i Lalandia - et koncept Mogens har taget med og
videreudviklet fra sin tid i Oracle. Lalandia konferencerne
henvender sig både til kunder ogansatte i Miracle og har dels
Oracle databaser og dels Microsoft SQL Server som omdrejningspunkt.
Det specielle ved disse arrangementer er at det typisk er de helt
store databasehelte fra Oracle og Microsoft der kommer og holder
foredrag, og så at der er lagt en betydelig vægt på
networking.
Lasse: Det er jo meget sjovt med networknig, det er jo blevet til
noget videnskabsagtigt noget - noget man skal lære at gøre. Vi har
jo bare gjort det intuitivt, fordi vi synes det var rigtigt og
sjovt og fordi vi ikke kunne lade være.
Mogens: Jeg har altid bundet folk sammen indenfor Oracle miljøet.
Jeg har altid været en "connector", hvis man skal lave en
beskrivelse af det. Jeg har altid synes det var sjovt, hvis en
kunde kunne hjælpe en anden kunde, hvilket normalt er fuldstændig
uacceptabelt i en supportsituation. Jeg har sat folk sammen fordi
jeg har tænkt at de da skulle møde hinanden. Sådan noget har jeg
altid gjort. De mennesker der kunne noget sjovt - også
internationalt i Oracle - begyndte jeg at invitere til Danmark fra
midten af halvfemserne og frem, og de var der jo stadigvæk da vi
startede Miracle.
Lasse: Det har jo også altid været Mogens der har taget sig af
vores gæster, fra ind- og udland. Og ikke bare vores gæster, men
også Oracles gæster når de kom til landet. Det har altid irriteret
Mogens ad helvede til, at når der kommer folk fra udlandet, bliver
de bare overladt til sig selv og skal sidde på et dumt hotelværelse
og glo. Der har Mogens altid sørget for, at de er blevet hentet og
beværtet og underholdt og taget sig af dem som om det var
personlige venner. Så et eller andet sted har det jo også
gennemsyret virksomheden, sådan så kunderne også er blevet vores
venner.
Den uformelle omgangsform betyder at Miracle idag har et helt
unikt netvæk - ikke mindst internationalt - som Miracles kunder
dermed også kommer tættere på, blandt andet gennem konferencerne i
Lalandia.
Med andre ord; Miracles netværk bliver også kundernes
netværk.
Tilbage i solen på gårdspladsen bliver mindestrømmen afbrudt af
Svend, der driver den lokale kro. Han kommer forbi for at hente Øl
fra Miracles mikrobryggeri. Han sælger det nede på den lokale kro.
Jeg kan ikke undgå at bemærke, at Svend også bliver betragtet og
behandlet som en del af Miracles netværk. Han komplimenterer en
artikel Mogens har skrevet i Ølentusiasternes medlemsblad. Da han
har fået sit øl og er gået, minder Lasse lige Mogens om, at de skal
huske at tage Svend med ud og sejle en dag, for det vil Svend blive
glad for.
Det er næsten for godt til at være sandt. Jeg forsøger at grave
ned i de to herrers fremtidsplaner. Kan det overhovedet lade sig
gøre at stå på så god fod med alt og alle, sige sin ærlige mening,
have de bedste medarbejdere, vokse og udvide forretningen og stadig
holde de fine værdier intakt og efterleve dem? Hvordan kan det for
eksempel lade sig gøre at fastholde et godt forhold til Oracle, når
mange af deres medarbejdere har valgt at forlade dem til fordel for
Miracle - som ovenikøbet siger at nogle af Oracles produkter er
noget skrammel?
Lasse: Vi er nu så store, at Oracle ikke kan komme uden om os. Vi
er den partner der sælger flest licenser overhovedet i Danmark og
alle store betydelige Oracle kunder er også kunder hos os.
Mogens: Jeg tror vi er nogle af dem, som stadig gør det lidt sjovt
at være i Oracle-området inden for IT. De rigtigt dygtige ved at de
kan søge her hen. Vi skaber lidt nyt liv engang imellem, med fx at
lave det første nye i ti år indenfor E-Business Suiten.
Vi har en masse gode venner - også internt i Oracle i deres
hovedkvarter som vi kan invitere over og holde foredrag, og som vi
heltåbent deler med Oracle fordi det er sjovt. Det er en kæmpe
fordel for alle, at der kommer en verdensmester fra
hovedkvarteret.
Og så betaler vi måske deres omkostninger, hvis interne regler i
Oracle gør det vanskeligt. Vores folk får mødt nogle verdensmestre
en gang til, og kommer på fornavn med dem. Kunderne får noget god
information. Oracle får noget markedsføring. Det kører!
Lasse: Jeg tror det er rigtigt hvad Mogens siger, vi er lidt olie,
der får Oracle maskinen til at køre lidt nemmere. På alle de
områder hvor Oracle ikke kan, på grund af åndsvage interne
Amerikanske storvirksomhedsregler så kan lille Miracle træde
til.
Hvis det skal være en flybillet til 5000 kroner der skal være
afgørende for om noget kan lade sig gøre eller ikke lade sig gøre,
jamen så betaler vi det da. Det kommer altid tilbage. Og det er
noget man skal lære når man skal drive privat virksomhed, det
starter altid med at man giver penge ud.
Det hedder "bolagisering" på svensk
Ingen tvivl om at Miracle er inde i en rivende udvikling. Idag har
virksomheden omkring 65 ansatte i Danmark, samt afdelinger i
Island, Finland og Holland.
Udviklingen skyldes ikke mindst at Miracle har startet nye
selskaber op. I stedet for at satse på et samlet Miracle A/S har
Mogens og Lasse valgt at "bolagisere". Det betyder at nye
virksomheder skyder op som satelitter til Miracle A/S;
Miracle Projects og Miracle Business er det blevet til indtil
videre. Det betyder at Miracle ikke længere kun kan tilbyde at
agere første hjælp, når kundernes IT driller. Med de to nye skud på
Miracle-stammen, kan firmaet faktisk tilbyde kunderne traditionel
projektudvikling og håndtering af tekniske og forretningsmæssige
ting omkring Oracles E-Business Suite og Siebel.
I den umiddelbare fremtid vil Miracle satse på et nyt koncept;
"Smartsourcing". Et ord som Mogens selv har fundet på, i første
omgang som en kommentar til hele outsourcing manien:
Mogens: Vi har jo skrevet om det i to-tre år. jeg kom på ordet og
siden har vi forgæves ledt efter indhold - jeg synes bare det var
et fedt ord.
Lasse: Hvis man skal gøre det meget kort og ikke teknisk, så
handler det om, at mange virksomheder outsourcer deres IT - typisk
til store virksomheder som er meget firkantede at lave aftaler med.
Det er ofte meget lange kontrakter på 5 -10 år, hvor man er bundet
til det ene og det andet. Vores idé er at lave smartsourcing, altså
outsourcing på den begavede måde, hvor man har mulighed for -
næsten by the hour - at skrue op og ned for den service man har
brug for.
Mogens: Virksomheder der har outsourcet, og gerne vil insource
idag, kan vi så tilbyde at hjælpe. Vores yderste mål vil være, at
de ikke har brug for os mere. At de kun har brug for en
supportaftale så de kan ringe hvis der sker noget.
Men vores mål er at de skal kunne klare sig selv - hånden på eget
jern, som vi siger med et glimt i øjet. Hvis de ikke selv vil have
deres jern stående i et serverrum, så foreslår vi at de placerer
det et neutralt sted - et housing center, hvor der er strøm og
internet, men hvor de også selv har en nøgle, så de kan gå hen og
hente deres ting. Så de stadig selv har retten til deres egne data
og systemer.
Tit står man med den der konflikt i virksomhederne med, at det kan
være vanskeligt at skaffe en bestemt IT mand eller dame,eller der
er bøvl med IT folkene - de brokker sig over et eller andet - så
bliver det hele bare for besværligt.
Så kan man ligeså godt outsource til IBM - her tag det hele! Man
sælger som regel også sine medarbejdere med, det er det jeg kalder
sjakren med sjæle.
Lasse: Så dræner man virksomheden for al viden om IT og så er man
først på den.
Mogens: Man kunne ligeså godt spørge: " Hvorfor i alverden har I
ikke outsourcet ledelsen. Der må da simpelthen være nogen der har
tænkt mere over det og har flere ledere end I har". Men man kunne
forestille sig at den ledelse man så fik, ville være temmelig
standardiseret og ikke nødvendigvis ville passe på denne her
virksomhed. Men på den anden side er man sluppet for bøvlet med
direktørerne. Ligeså snart IT har noget som helst at gøre med
viden, konkurrence, noget der betyder noget for virksomheden
ovehovedet, så er det at outsource det samme som at give viden væk
til andre og håbe på at de kan sætte sig ligeså meget ind i det som
én selv - og det kan de IKKE!
Lasse: Smartsourcing er så ideen om at tage det bedste fra det at
have sin egen afdeling , kombineret med det at man jo ikke kan have
eksperter på alle områder, når man er en lille
produktionsvirksomhed.
Vi er blevet røde i kinderne af den bagende sol, så det er tid til
at pakke sammen og køre tilbage til Sjælland.
På turen hjem kører den eneste rigtige titel til denne historie
rundt i hovedet på mig: Miracle - fordi vi kan og fordi vi ikke kan
lade være.
